Vores Industri SME team er i rivende udvikling, og vi leder derfor efter én dygtig og passioneret kollega, som har lyst til at være en bærende del af branchens bedste salgsteam! Vi søger dig, som brænder for B2B-salg og som har lyst til at være en del af et salgsteam, hvor engagementet og humøret hver dag er i top. Vi brænder for vores fag, og forventer, at du gør det samme!
Dit primære arbejdssted vil være på et af vores salgskontorer i Aalborg eller Silkeborg, men kundebesøg, besøg i vores landsdækkende butiksnetværk og øvrige salgskontorer vil være en fast del af din arbejdsdag.
Kom og vær med på vækstrejsen
Din primære opgave vil være drift og udvikling af din faste kundeportefølje, herunder:
- Udvikling og vedligehold af kunderelationer
- Forhandling af aftalegrundlag
- Tilbudsgivning
- Onboarding af nye kunder
- Identificering af nye potentielle kunder
- Ajourføring af vores CRM-system
- Udvikle samarbejdet med dine kollegaer i butiksnetværket i din region
Du skal i rollen være med til at udvikle vores SME Industri Team. Der er en stærk forbindelse til resten af Ahlsell organisationen, og du vil i høj grad skulle samarbejde med hele organisationen for at lykkes i rollen.
Kompetencer og forventninger
Vi søger en kollega, som…
- Går engageret og energisk til alle opgaver
- Har kendskab til den industrielle sektor
- Har et iboende salgsgen og er en naturlig købmand
- Trives med både telefonisk og fysisk kundekontakt
- Har en egenskab til at kommunikere på flere niveauer da kundernes købscentre er meget forskellige.
- Går struktureret til opgaverne og er god til at prioritere og handle med en høj grad af frihed under ansvar
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med CRM, Excel og SAP eller lignende ERP-systemer.
Gode vilkår og udviklingsmuligheder
- Lønpakke (fast løn, bonus, pensionsordning, sundhedsforsikring og særlige personaleaftaler. Hertil kommer naturligvis bærbar pc, fri mobiltelefon og internet)
- Med virksomhedens bredeste berøringsflade giver jobbet dig muligheder for at udvikle dig i mange retninger indenfor Ahlsell koncernen.
Den bedste tid i dit arbejdsliv
Mange af os har forskellige arbejdspladser gennem livet. Vi har en ambition om, at din tid i Ahlsell, skal være den bedste tid i dit arbejdsliv, når du engang ser tilbage på dit arbejdsliv.
Det skal være trygt og sjovt at arbejde i Ahlsell, og vi skal føle, at vores arbejde giver mening. Vi tror på, at når vi har glade medarbejdere, så kan vores kunder mærke det, når de handler med os, og vi kan hjælpe dem endnu bedre.
Vores værdier Ansvarlighed, Åbenhed og Enkelhed guider os i hverdagen, som et slags moralsk kompas, og når vi alle gør os umage for hver dag at leve op til værdierne og bidrage til et godt arbejdsmiljø, så tror vi på, at vi kan lykkes med at skabe den bedste tid i dit arbejdsliv.
Skal vi arbejde sammen?
Send os din ansøgning senest den 13. oktober. Vi indkalder dog til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette. Ansættelsesstart er snarest muligt eller efter aftale.
Kontakt Salgschef for SME Industri teamet Mathias Finderup Andersen på mailadresse FIN@ahlsell.dk med spørgsmål.
Mathias Finderup Andersen | LinkedIn
Vi glæder os til at høre fra dig!