Sæt ord på en god sag – bliv kommunikationsfrivillig i Red Barnet Silkeborg

Sæt ord på en god sag – bliv kommunikationsfrivillig i Red Barnet Silkeborg

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

I Red Barnet Silkeborg står et engageret frivilligteam bag Familieoplevelsesklubben for lokale børn og forældre. Som kommunikationsfrivillig bliver du en del af vores administrationsteam, der arbejder med at formidle vores arbejde i lokalområdet. Du er med til at udbrede kendskabet til vores indsatser og styrke vores lokale tilstedeværelse gennem kommunikation – særligt gennem sociale medier. Tidsforbruget kan variere afhængigt af opgaver og aktiviteter, men du kan forvente at bruge cirka 1-2 timer om ugen. Rollen er fleksibel og kan tilpasses din hverdag.

Lidt om vores lokalforening og vores kommunikationsteam:

Red Barnet Silkeborg består af en dedikeret bestyrelse og et engageret hold af frivillige, der sammen driver den lokale Familieoplevelsesklub for børn og familier. Vi arbejder for at skabe trygge fællesskaber i vores lokalområde – og vi har det sjovt, mens vi gør det! Som kommunikationsfrivillig kommer du til at arbejde tæt sammen med det administrative team, hvor I sammen sparrer om budskaber, som skal kommunikeres fra vores lokale sider, bl.a. rekrutteringsindsatser til lokalforeningen, de gode historier fra klubben, *indsæt selv dine idéer her*.

Som kommunikationsfrivillig vil du i samarbejde med teamet:

  • Være med til at udvikle en strategi for kommunikationsarbejdet i lokalforeningen
  • Skabe fængende visuelt og skriftligt indhold på SoMe baseret på foreningens aktiviteter
  • Stå for at drive og udbrede foreningens synlighed på SoMe
  • Udarbejde materialer til forskellige aktiviteter og events, for eksempel flyers, foldere og lignende
  • Arbejde tæt sammen med vores HR-team ved bl.a. at dele deres frivillige jobopslag

Som en del af vores lokalforening får du:

  • En plads i et stærkt frivilligt fællesskab
  • Erfaring med kommunikationsarbejde, hvor der er rig mulighed for at være med til at forme rollen og arbejdsopgaver
  • Et spændende og meningsfyldt frivilligjob, hvor du er med til at gøre en mærkbar forskel for børn lokalt
  • Stor fleksibilitet i forhold til dine arbejdsdage og -timer
  • Faglig sparring og løbende kurser, hvor du kan opkvalificere dine kommunikationskompetencer
  • En vigtig rolle i verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation

Red BarnetSilkeborg er en aktiv lokalforening, som driver sociale aktiviteter for lokale børn i udsatte positioner. Lokalforeningen er en del af Red Barnet, som arbejder for børns rettigheder i mere end 120 lande verden over. Som kommunikationsfrivillig er du en vigtig brik i arbejdet for børns trivsel.

Lyder det her måske som noget for dig?

Så send os meget gerne et kort skriv om dig selv og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere

Oplysninger

Calendar Icon
Virksomhedens navn Red Barnet
Location Icon
Adresse Silkeborg
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Silkeborg

Se større kort