Vil du have en solid start på en karriere inden for teknisk salg? Vi søger en nysgerrig og engageret sælger, der har lyst til at lære membranfiltrering fra bunden og på sigt vokse ind i rollen som projektsælger.
Du starter med fokus på membransalg til eksisterende og nye kunder, hvor du håndterer alle salgets faser – fra opsøgende salg, udarbejdelse af tilbud, indkøb af membraner til opfølgning med kunden efter levering. Du får også ansvaret for udlejning af vores systemer til testkørsel. Samlet giver dette dig et solidt indblik i både vores teknologi og vores kunder. Du får ligeledes en vigtig rolle i at skabe struktur i membransalget - du er med til at systematisere vores salgsprocesser og videreudvikle forretningsmodellen for membransalg og aftersales, så vi også kan skabe stabil og skalerbar vækst indenfor dette område.
Du vil fra start blive inddraget i projektsalget, hvor du assisterer vores erfarne projektsælgere med alt fra kvalificering af henvendelser og tilbudsarbejde til kundemøder og overlevering til projektafdelingen. Med tiden får du selvstændigt ansvar for mindre projekter – med målet, at du bliver projektsælger.
Dine primære ansvarsområder:
- Membransalg: Salg af membraner, reservedele og services.
- Nysalg: Opsøgende salg inden for mejeri, bioteknologi og pharma.
- Membranindkøb: Indkøb af membraner og daglig dialog med leverandører.
- Pilotflåde: Koordinere udlejning af pilotanlæg og udstyr til test i samarbejde med MMS AG i Schweiz.
- Tilbudsarbejde: Udarbejde membrantilbud og supporterer på tilbud på systemløsninger.
- Projektsalg: Assistere projektsælgerne – fra første henvendelse til overdragelse til projektafdelingen.
- Overblik: Vedligeholde salgsinformationer i Business Central (CRM) og Microsoft Planner.
Din profil:
- Teknisk uddannelse med kommercielt mindset, fx procesteknolog, mejeritekniker, maskinmester eller ingeniør.
- Gerne erfaring med salg, kundeservice eller teknisk rådgivning (B2B).
- Teknisk nysgerrighed og lyst til at lære og forstå membranfiltrering og procesanlæg i dybden.
- Kendskab til fødevare-, mejeri-, bioteknologi- eller pharmaindustrien er en fordel.
- Proaktiv, struktureret og god til at opbygge tillidsfulde relationer.
- Nyuddannede er også meget velkomne – vi sørger for en grundig oplæring.
- Flydende i dansk og engelsk i skrift og tale.
Hvad du kan forvente af os:
- En flad organisation med korte beslutningsveje, hvor dine idéer bliver hørt – og ført ud i livet.
- Stor selvstændighed i opgaveløsningen: Vi viser dig tillid og giver dig ansvar – og forventer, at du tager ejerskab.
- Høj prioritet af teknisk sparring – vi gransker løsningerne med erfarne kolleger i salg, udvikling og projekt, så kunden altid får den bedste løsning.
- En åben og uformel kultur, hvor vi mødes på kontoret og skaber de bedste resultater sammen.
Har du spørgsmål? Kontakt os gerne – ring til Jesper Kjeldal, Salgsdirektør, på +45 2086 6880.
Vi afholder samtaler løbende og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt! Er du klar til at blive en del af MMS Nordic? Ansøg nu!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.