Sports Group Denmark søger HR Consultant, barselsvikariat

Sports Group Denmark søger HR Consultant, barselsvikariat

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du have et selvstændigt ansvar for løn, kontrakter og HR-drift i en international sportswearvirksomhed? Som HR Consultant bliver du det faglige omdrejningspunkt i den daglige HR-drift og får samtidig en vigtig rolle i arbejdet med HR-systemer, tidsregistrering og udviklingen af vores administrative processer.

Hvem er vi?

Sports Group Denmark er en danskejet sportswearvirksomhed med hovedsæde i Silkeborg og afdelinger i blandt andet Skandinavien, Tyskland, Frankrig, Kina og Bangladesh. Vi har mere end 4.000 kunder og repræsenterer over 30 brands til konkurrencedygtige priser, hvor vi vægter bæredygtighed og ansvarlighed lige så højt som kvalitet, funktionalitet og design.

Vi ønsker at bringe glæde og værdi til vores omgivelser gennem sport og stræber efter at inspirere verden omkring os med udgangspunkt i vores kerneværdier. Hos os er medarbejderne altid i fokus, og vi værdsætter initiativ, samarbejde og udvikling.

Det får du hos os

Som HR Consultant bliver du en del af et mindre HR-team på vores HQ i Funder ved Silkeborg. Du får et tæt samarbejde med vores Head of HR og vores HR-trainee samt en bred kontaktflade til ledere, medarbejdere, Finance, udenlandske payrollleverandører og eksterne rådgivere.

Du får et selvstændigt ansvar for centrale dele af HR-driften og bliver den faglige sparringspartner på de områder, som kræver erfaring og sikker håndtering. Samtidig får du mulighed for at bidrage til udviklingen af vores administrative processer og den fortsatte opbygning af vores HR-systemer og SharePoint-intranet.

Du lykkes i rollen, når løn og kontrakter håndteres korrekt og til tiden og vores administrative processer fungerer sikkert. Derudover får du et stort ansvar i fagligt at støtte og klæde vores HR-trainee på til at kunne varetage flere opgaver selvstændigt.

Stillingen er et barselsvikariat, som forventes at vare 10-13 måneder. Vi forestiller os som udgangspunkt en arbejdstid på 25-32 timer om ugen, men er åbne for at drøfte den konkrete arbejdstid med den rette kandidat.

Dine arbejdsopgaver

Dine primære ansvarsområder strækker sig bredt og fordeler sig således:

Løn og tidsregistrering

•Gennemførelse og kvalitetssikring af den månedlige lønkørsel i Danmark

• Koordinering og opfølgning med vores udenlandske payrollleverandører

• Udvikling og vedligeholdelse af processer inden for løn, arbejdstid og tidsregistrering

• Sikring af, at ansættelsesvilkår og ændringer håndteres korrekt i løn- og HR-systemerne

• Kontrol af løndata, fravær, pension, personalegoder og øvrige lønrelaterede oplysninger

• Opfølgning på fejl, afvigelser og spørgsmål fra medarbejdere og ledere

Kontrakter og international HR

• Udarbejdelse og kvalitetssikring af danske ansættelseskontrakter og tillæg

• Koordinering af kontrakter og ansættelsesvilkår for udenlandske medarbejdere

• Samarbejde med lokale rådgivere om lovgivning og ansættelsesforhold i de lande, hvor vi har medarbejdere

• Operationel HR-understøttelse af vores europæiske afdelinger

• Sikring af korrekt dokumentation og opdaterede kontraktskabeloner

HR-administration og oplæring

• Fagligt ansvar for kvaliteten i den løbende HR-administration

• Oplæring og faglig sparring med vores HR-elev

• Backup på administrative opgaver ved skoleperioder, ferie og spidsbelastninger

• Sikring af gode og ensartede processer ved ansættelser, ændringer og fratrædelser

• Administration af udvalgte personalegoder og øvrige HR-relaterede aftaler

HR-systemer og SharePoint

• Administration og vedligeholdelse af vores HR- og tidsregistreringssystemer

• Sikring af korrekte medarbejderdata og høj datakvalitet

• Bidrage til udvikling og forbedring af arbejdsgange i HR-systemerne

• Administration og vedligeholdelse af HR-indhold på vores SharePoint-intranet

• Udarbejdelse og opdatering af vejledninger, skabeloner og procesbeskrivelser

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

• Har praktisk erfaring med bred HR-drift og personaleadministration

• Har erfaring med dansk lønkørsel og kan arbejde selvstændigt med lønprocessen

• Har erfaring med udarbejdelse og kvalitetssikring af ansættelseskontrakter og tillæg

• Har en god forståelse for ansættelsesvilkår, arbejdstidsregler og tidsregistrering

• Har erfaring med at håndtere forskellige medarbejdergrupper og ansættelsesvilkår

• Arbejder sikkert i HR-, løn- og tidsregistreringssystemer og har forståelse for betydningen af korrekte data

• Kommunikerer sikkert og professionelt på både dansk og engelsk

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Vi lægger størst vægt på din praktiske erfaring og din evne til at skabe sikker og stabil HR-drift.

Personlige kvalifikationer

Vi leder efter en kollega, som:

• Tager selvstændigt ansvar og følger opgaver helt til dørs

• Bevarer overblikket, når flere deadlines og problemstillinger rammer samtidig

• Arbejder struktureret og præcist med blik for de detaljer, der har betydning for løn, kontrakter og medarbejderforhold

• Kan forklare regler og processer på en enkel og forståelig måde

• Trives med både faste driftsopgaver og opgaver, hvor processen endnu ikke er fuldt etableret

• Deler sin viden og har lyst til at støtte vores trainee i hendes faglige udvikling

• Samarbejder naturligt på tværs af organisationen og bidrager med positiv energi og godt humør

• Gerne deler vores passion for sport og en aktiv livsstil

Skal du med på rejsen?

Hos Sports Group Denmark får du en central rolle i et HR-team, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor din erfaring får konkret betydning for både medarbejdere, ledere og den daglige drift.

Du får mulighed for at skabe struktur, sikre kvalitet og være med til at udvikle vores HRprocesser i en periode, hvor vi fortsætter udviklingen af vores HR-systemer og administrative arbejdsgange. Vi leder derfor efter en erfaren HR-profil, som både kan sikre den daglige drift og bidrage konstruktivt, når nye løsninger skal findes.

Hos os løfter vi i flok, hjælper hinanden og har det sjovt, mens vi skaber resultater.
Kort sagt: En arbejdsplads, hvor ambitioner, energi og grin går hånd i hånd.

Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!

Kontakter:

Mia Grønne
Head of HR
Tlf.: +45 30 70 24 18

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt - Vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater.

Oplysninger

Calendar Icon
Virksomhedens navn Sports Group Denmark A/S
Location Icon
Adresse 8600 Silkeborg
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

8600 Silkeborg

Se større kort